... for se nu bare her. De små planter, der er sat på skråningen op langs gyngen blomstrer lige så fint.
James Grieve blomstrer også på livet løs. De andre tre står endnu med knopper, men måske er det også smartere af dem at springe ud alle tre på én gang.
På nordsiden af huset står denne lille sukkertop og lyser op i alt det gråbrune. Mage til lækker lysegrøn skal man da lede længe efter. Den stammer fra en vinterkrukke i det gamle hus, og nu har den så fået en (måske) permanent plads.
Det viste sig heldigvis, at der var narcisser i krukkerne med hostaerne. Det burde jeg vel have kunne huske, men de er altså kommet med ved et tilfælde, da dele af hostaerne i den gamle have blev gravet op og sat i krukker. Men sikke en dejlig overraskelse nu.
Vores børnebørn elsker skovjordbær. Man skulle forvente jo større jo bedre; men de små skovjordbær er altså favoritterne.
SvarSletjamen, de smager altså også så skønt, så jeg kan godt forstå børnene.
SletVH Nina