lørdag den 27. oktober 2018

Efterårsfarver



Græsserne står flot og heldigvis har vi sat dem, så de kan nydes indefra, når det blæser. 


Den eneste Sankt Hansurt som kom med ved flytningen er ved at have vokset sig stor og flot. Nu må den være stor nok til at blive delt næste forår.'



Løvehalerne blomstrede for første gang i år. Jeg har plantet Løvehaler i to omgange, og det ser ud til, at første år bruges til etablering, og så blomstrer de andet år. Nu er jeg spændt på, hvad der så sker næste år. 
Blomstringen i år var smuk, men en kort fornøjelse på grund af tørken. Frøstandene er jo heldigvis fine alligevel.

12 kommentarer:

  1. Hej Nina
    Det er dejlig udsigt, I har til jeres græsser, jeg har også græsser, men jeg skal ud for at se dem, eller jeg kan se dem inde fra døren, hvis jeg kigger langt ud.
    Du kan nemt lave flere Sankt Hans urt, min gamle nabo klippede bare stængler af og satte dem i jorden, det fungerede fantastisk.
    Hilsen Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Tak, for hilsen og ros til græsserne :-) Det luner, at I alle "kigger ind" selvom der går lang tid mellem opslagene.
      Det lyder næsten for nemt med Sankt Hans urt, men det skal jeg da prøve. Men mon ikke det er for sent i år? Vi vågnede op til fire graders frost og lidt hvide fnug i luften.

      Slet
  2. Hej Nina,
    Jeg har ledt lidt på din blog, for jeg syntes bestemt, at jeg havde set en nyanlagt bøgehæk på bloggen engang. Det viste sig at være et indlæg fra d. 29. marts i år, og der skriver du også om nogle græsser, du lige har klippet ned. Er det måske dem, der står så flot nu, eller har du græsser flere steder i haven?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Du har helt ret. Det er lige præcis hæk og græsser fra opslaget den 29. marts i år.
      Hækken bag græsserne blev sat i april 2016, fortsættelsen af hækken der løber langs vores sti Hulvejen blev sat i april 2017. Den er fortsat lille, men den har fået fat. Den var dog ved at stå af til sidst i den tørre sommer, men den ser ud til at have klaret sig.
      Græsserne er helt fantastiske, og de er absolut blevet nogle af mine favoritter. De er dog ret grimme lige når de er klippet ned, men det er jeg nok nødt til at acceptere. Vi andre har jo også gode og dårlige dage ;-)
      VH Nina

      Slet
    2. Tak for svaret. Du har vist været heldig, for tørken har virkelig været ond ved mange nyplantede hække. Der er nogle, der lægger forårsløg blandt deres græsser for at have noget kønt at se på, mens græsserne holder pause. Det er nok lidt smag og behag, om man synes om den idé. Personligt kunne jeg godt se nogle narcisser for mig i nogle af mellemrummene.

      Slet
    3. Jeg er enig i, at narcisser ville være gode i mellemrummene. Det må komme senere, for i år har jeg investeret i tulipaner (forhåbentlig nogle, der kommer mere end én gang).
      VH Nina

      Slet
  3. Flotte græsser, de vinder mere og mere indpas i haverne og man forstår godt hvorfor.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak.
      Jeg har været længe om at komme med på vognen, men da jeg fik en i fødselsdagsgave i 2016 var jeg solgt, og den indgår nu som nr. 1 i en af de tre buer med græs, der er sat i bedet.
      VH Nina

      Slet
  4. Din Sankt Hansurt ser ud som om den har en god varmtrød farve - har du navnet på den?
    Det er nok for sent med at klippe stængler af Sankt Hansurten, hvis I har haft frost. Hvis ikke den er gået helt i stå, KAN du prøve at sætte dem i vand. Nogen gange kan man få dem til at sætte rødder i vandet, og så kan du se, om det dur. Ellers er Lisbeths metode ganske god. Men derfor kan du jo også godt dele den :-)
    Vh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Ja, det er en god farve. Det er godt nok mange år siden, at den dukkede op i min gamle have ... men jeg mener bestemt, at det er "Herbstfreude". Jeg kan godt se, at de fleste billeder der dukker op på nettet er mere pink, men det er min også tidligere på sæsonen. Nu hvor det er efterår får den en varmere kulør.
      VH Nina

      Slet
    2. Iøvrigt vil jeg lige sige tak for din kommentar og velkommen til min blog. Hvis du kigger under fanen bibliotek og links, vil du se, at jeg er "en fan". Jeg har været forbi din haveside utallige gange for at finde inspiration, tips og tricks.
      VH Nina

      Slet
    3. Selv mange tak, Nina ;-) Godt med gensidig inspiration - du er velkommen i haven en dag :-)
      Mange af Sankt Hansurterne er ganske rigtigt lidt blålige i farven. Måske Herbstfreude er lidt varmere - jeg vil holde øje med den næste sensommer.

      Slet