søndag den 6. oktober 2019

Har forsøgt førstehjælp til min samling af hostaer. De har haft det hårdt, og jeg skyder skylden på tørken sidste år. Nu er de plantet op i en murerbalje med dræn af lecasten i bunden. Jeg håber, at de kan overleve vinteren i baljen.

Selvom det vokser til, er der et par sæsoner til før hækken lukker haven af. Tålmodighed og ventetid ...suk. I øvrigt er det Hassel Lambert Filbert, der står i midten af billedet, mens Hassel Zellernød står helt til højre i billedet.

Benved og Blodribs i budskadset rundt om bålpladsen. I bunden står natlys og kærmindesøster. Der er også plads til et af de utallige småtræer, som får lov at gro til i dette budskads, indtil jeg kan se, hvilken plante det er.

Løvehale står med fine frøstande og grønne blade. Det er sådan et fint syn, at de holder de friskgrønne blade hen over vinteren.

Brombærrankerne vil komme til at dække skurets gavl inden for få år. Vi har høstet mange lækre brombær i år.

Klematisen vokser godt på skuret, og det er spændende, om den kan nøjes med den tildelte plads, når den vokser videre næste år. Den fine høstfarve på bladene er en glædelig overraskelse.

lørdag den 5. oktober 2019

En række med purpursolhat, to rækker haveklinte (pink i runde potter, hvide i kvadrater) og en række med Løvehale.

8 pebermynte (delte) og 7 juleroser (fra frø) ... jeg er ved at gøre beholdningen op inden vinteren :-)

Kertepileurt “orange field” er en vaskeægte favorit. Den lyser så smukt op.

Ghislaine de feligonde er bundet op til espalieret nu, og vi kan igen gå forbi, uden at blive revet til blods.

2 lavendler, 4 stiklinger af blå sommerfuglebusk, 5 Staudelathyrus fra sommerhuset, 4 ens små træer(?) fra sommerhuset og 1 træ(?) fra sommerhuset.

De små Bjergløvefod er delt, og de står nu i to bånd i bedet i forhaven. I begge bånd er lagt løg: Snepryd, botanisk krokus Blue Pearl og Prydløg Allium Sphaerocephalon.

I forhaven er der flyttet lidt rundt på planterne. Roserne er nu delt op i to grupper med tre i hver. Spireaerne er samlet i ét tæt buskads foran bagsiden af carporten. Der er tilføjet yderligere buksbom, og bunddækkeplanterne er delt ud.

Der er lagt 25 løg her. Det er hvide narcisser: Thalia.

Ved foden af æbletræerne har jeg sat små hostaer, som jeg har fået af en haveglad nabo. Der er vist flere forskellige slags, og jeg glæder mig til at se dem komme op til forår/sommer.

Lige nu dominerer græsserne, men til foråret ... Jeg har suppleret løgene i bedet med yderligere 40 pinseliljer og 35 botaniske krokus cream beauty