Viser opslag med etiketten Dværgmispel (cotoneaster damm.) "Coral Beauty". Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Dværgmispel (cotoneaster damm.) "Coral Beauty". Vis alle opslag

tirsdag den 30. maj 2017

Tre Cotoneaster er kommet hjem igen


Indtil videre mest strittende pinde, men jeg tror nu på, at det bliver godt. Tre små cotoneaster/dværgmispel er kommet hjem fra sommerhuset, og de er plantet på nordsiden af huset mellem de to små skud af paradisæbletræer. Der er også kommet lidt fuglefoder op, for til vores store glæde, men også forundring, har vi set et par småfugle her i området, hvor der ellers ikke er meget at komme efter for småfugle.

Dette indlæg blev skrevet i marts/ april 2016, men ved en fejl blev det "flyttet i tid" ved en opdatering.

fredag den 5. juni 2015

Udflytterhaven

På weekend i sommerhuset, hvor planterne nyder deres ferieophold. Alt trives, og det giver ny energi til drømmene om den kommende have. 

Rønnebærtræet klarede flytningen fint. Jeg var nødt til at grave det op uden halvdelen af roden, da det stod meget tæt på hækken. Men det ser ud som om, jeg er tilgivet. 


Min Benved er ikke så stor, så den har ikke blomstret, mens den stod i haven. Jeg var derfor ærgerlig over at skulle flytte den i år, hvor den endelig havde fået knopper. Men det har ikke betydet spor, for den er fyldt af de fineste små lysegrønne blomster.


Mine små Bjergløvefod var jeg ikke så nervøs for. De har allerede vist sig at være robuste i haven, men jeg er alligevel glad for at se, hvor fint de trives.


De tre små cotoneaster, som var indkøbt til en vinterkrukke, er livet op, efter de har fået nye omgivelser. Jeg er spændt på at se, hvor store de kan nå at blive under opholdet her.