Vi er flyttet ind december 2015, og nu er haven i store træk anlagt. Det store projekt for tiden er at få en lille køkkenhave til at fungere. Bloggen er nu først og fremmest min havehukommelse. Hvis du vil se flere billeder fra min have, kan du følge mig på instagram hos Ninashave.
Viser opslag med etiketten Hosta. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Hosta. Vis alle opslag
torsdag den 21. maj 2020
søndag den 6. oktober 2019
lørdag den 5. oktober 2019
fredag den 6. maj 2016
Nu bliver det rigtig sjovt ...
... at gå i haven. Der var masser af blæst i dag, men til gengæld høj blå himmel og masser af sol. Det første af æbletræerne har sat blomsterknopper. Det er James Grieve, der ser ud til at skulle blomstre først.
Hostaerne ser også ud til at have overlevet flytningen allesammen. Denne her er vist den tidligste, for den er længst fremme nu. Jeg glæder mig så meget til de springer helt ud, og jeg kan se, hvordan de står, hvor meget de dækker mv.
Vores nye træ i forhaven kaster allerede en flot skygge på husmuren i aftensolen. Det har foldet de første blade ud, og de viser sig at være bronzefarvede i udspring. Så smukt.
De små benved, som jeg troede var ved at gå ud, trives alligevel fint. De er begge sprunget ud med små grønne blade.
onsdag den 27. april 2016
tirsdag den 5. april 2016
Det ser fortsat ikke ud af så meget, men hvor bliver det bare godt ...
Lyserøde høstanemoner, lilla lærkesporer og lysegule kodrivere er kommet hjem fra sommerhuset og jeg har sat dem sammen med hostaerne. Så har jeg sået blå/lilla akelejer og pink haveklinte hen over hele bedet. Så er der bare det med tålmodigheden...
søndag den 20. marts 2016
Hostaerne er kommet i jorden, så jeg glæder mig til de kommer op igen.
Så kom sommerfuglebuskene og de sidste lavendler i jorden. Nu glæder jeg mig til synet og duften til sommer.
Det er ikke til at se det, men ved bryggersdøren har jeg plantet mine hostaer. Der var seks krukker med hostaer og andet godt fra den gamle have. Jeg så i hvertfald tre erantis og to akelejer, men det primære er hostaerne. Jeg har nu fundet et sted med skygge det meste af dagen, men eftermiddags- og aftensol. Det er lige ud for bryggersdøren, og det bliver dejligt, at kunne se ud på noget flot grønt.
Jeg har lagt lyseblå perlehyachinter ud. Det er løg, som har stået inde i de sidste par uger. Nu var de afblomstret, og det passer lige med at de kunne komme ud til hostaerne. Jeg faldt også over nogle meget billige løg i havecenteret i dag. 20 løg for 20 kr. Til den pris er det værd at løbe risikoen ved at lægge dem i marts måned. Det er påskeliljer, men med creme kronblade og orange tragt.
Abonner på:
Opslag (Atom)