Vi er flyttet ind december 2015, og nu er haven i store træk anlagt. Det store projekt for tiden er at få en lille køkkenhave til at fungere. Bloggen er nu først og fremmest min havehukommelse. Hvis du vil se flere billeder fra min have, kan du følge mig på instagram hos Ninashave.
Viser opslag med etiketten Bøgepur (Fagus sylvatica). Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Bøgepur (Fagus sylvatica). Vis alle opslag
lørdag den 14. marts 2020
søndag den 8. marts 2020
Der manglede knap 1,5 m bøgehæk langs fliserne ved gavlen mod vest. Med tiden skal de vikse sammen hen over vandrenden. Det har jeg tænkt gennem laaaang tid, men helt spontant blev det i dag dagen, hvor planterne blev sat. De skal lukke af for kigget op langs huset, som ellers er helt ude fra vejen i den ene ende og fra den øverste græsplæne i den anden ende. Og lige så vigtigt, så skal de give læ, når man er på flisestien langs husmuren mod syd. Måske vil der endda kunne være rart at sidde på en smal bænk?
søndag den 22. april 2018
Bøgehækken springer ud nu
torsdag den 1. juni 2017
Bøgepur
Jeg har flere bøgepur i haven. Sammen med bøgehækkene om haven skal de gerne give læ, men de skal også gerne give en fin fast baggrund for de øvrige planter i haven. På billedet her er vist et nyplantet bøgepur - nu hvor det er en måned siden det blev plantet er det lysegrønt. Det står for enden af en laaaang flisegang, hvor man i dag kan se på langs af hele vores grund. Nu står der så et fint bøgepur, som en dag kommer til at lukke af for kigget til den sidste halvdel af haven. Derudover kommer det forhåbentlig også til at give lidt tiltrængt læ til hindbærene, der står lige bag ved.
tirsdag den 30. maj 2017
Der var sørme også erantis med hjem
Der var to erantisknolde med i jorden fra sommerhuset. De blev straks sat under bøgepuret ved carporten.
Dette indlæg blev skrevet i marts/april 2016, men ved en fejl blev det "flyttet i tid" ved en opdatering.
fredag den 18. marts 2016
Påskeferie og planer for havearbejde
I forhaven er nu sat et bøgepur langs carporten. Det skal holde på jorden og forhåbentlig se rigtig godt ud i bunden, når de små benved vokser sig større.
Langs sydsiden af huset har vi fået lagt en terrasse. Jorden fra udgravningen er ved at være fordelt rundt på grunden. På billedet ses til venstre flisegangen langs huset, og til højre ligger terrassen. Der er et par trin op, og der er omtrent 130 cm jord i beddet mellem fliserne. Beddet er 4,5 m langt.
Beddet ligger i sol stort set hele dagen, og det kommer til at danne den ene væg på terrassen. Vi kan kun delvist se beddet indefra. Dels på skrå fra den ene ende, når vi sidder ved vores spisebord, og dels fra et vindue i stuen, der er midt for beddet. Det er planen, at der skal være tre sommerfuglebuske i beddet, og nedenunder skal plantes lavendel til at holde på jorden.
Lavendlerne er indkøbt i dag: 30 stk. Hidcote blue. De kommer ikke til at dække til at starte med, men med lidt tålmodighed, så skal de nok komme til at dække.
Sommerfuglebuskene har jeg set i dag, men jeg kunne ikke have dem i bagagerummet, så de må hentes senere.
Iøvrigt har jeg tre juleroser, der står og venter på, at jeg finder ud af, hvor de skal plantes. Der er masser af plads, men de får lige lov at vente lidt endnu.
Abonner på:
Opslag (Atom)