Viser opslag med etiketten Dværgfersken. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Dværgfersken. Vis alle opslag

lørdag den 21. april 2018

Dværgferskentræet er fyldt med blomster


Det lille træ har stået ude i sin krukke hele vinteren, og da den hårde frost satte ind var jeg bange for, om det ville klare sig. Men nu er der vist ingen tvivl om, at hjørnet af terrassen er et godt og lunt sted både sommer og vinter. 

Det lille træ købte jeg impulsivt på en tur med havegruppen sidste forår/sommer. Træet var allerede ved at være afblomstret dengang, og jeg ved egentlig ikke, hvad jeg havde forventet af udseende. 

Hele sommeren sidste år har jeg bare glædet mig over de mange lange, smalle grønne blade, og ellers har træet bare passet sig selv i krukken. Så det var en dejlig overraskelse at se det dækket af små lyserøde blomster allerede nu i midten af april. 

Der var fyldt med insekter der summede i haven for få dage siden, mens mine krokus og scilla stod i fuldt flor. Men de må være flyttet til andre blomstermarker nu, og der ser ikke ud til at være noget ved disse blomster, der kan lokke dem til. Måske skulle jeg låne en pensel på datterens værelse og selv lege insekt?