Viser opslag med etiketten Blåbær "Blue Crop". Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Blåbær "Blue Crop". Vis alle opslag

lørdag den 29. april 2017

Blåbærbuske - nu er der nok


Hvem kan stå for et godt tilbud? Min datter kan i hvertfald ikke. 

Vi har i marts købt og plantet to "store" blåbærbuske, som blev nøje udvalgt blandt de mange forskellige sorter, der findes på markedet. Så da vi så to små bitte blåbærbuske (3 grønne stængler/pinde pr. busk) til 25 kr. pr. stk.  og vi samtidig havde chancen for at få fat i to sorter, vi ikke havde i forvejen, så var hun helt overbevist om det smarte i dette køb. Jeg erkender, at der ikke skulle lang tids overtalelse til, så nu er vi ejer af 4(!) blåbærbuske, omend de to sidst ankomne næppe kan kaldes for buske endnu. 

På nederste terrasse står til venstre Goldtraube og til højre blomstrer Reka lystigt, trods nattefrost og slud i dagtimerne. I bedet står også tre planter af almindelig nordisk blåbær. På nuværende tidspunkt er de væsentlig større end Goldtraube. 

På næste terrassetrin står til venstre Blue Crop og til højre springer Elizabeth forhåbentlig snart ud. I bedet står også tyttebær som bunddække.