Viser opslag med etiketten Filur. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Filur. Vis alle opslag

mandag den 9. maj 2016

Vi nyder sol og sommer


Så er blomsterne også ved at springe ud i den japanske kirsebær, og der er masser af knopper. De er yndigt lyserøde, ligesom vi håbede.


De små Rose de Rescht er vilde med vejret, og i løbet af få dage har de foldet bladene ud og står som tre små grønne bobler i alt det gråbrune.


Vi er alle ude og nyde vejret.

søndag den 27. marts 2016

Påskestemning


Jeg fik en stor potte med påskeliljer af Charlotte i går. Jeg glæder mig til de springer ud om lidt, for det bliver de første blomster i haven. Jeg glæder mig også til de springer ud igen næste år og året efter og ... Det er dejligt at få en buket med løg, som holder i mange år, når man bor på noget der ligner en pløjemark.

Filur var ude for første gang i dag, og han var vældig tilfreds med, at der var en krukke, som han kunne søge tilflugt bag, når han fik nok at jagte bøgeblade/blive jagtet af bøgeblade.