Viser opslag med etiketten Storbladet buksbom (Buxus sempervirens) "rotundifolia". Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Storbladet buksbom (Buxus sempervirens) "rotundifolia". Vis alle opslag

søndag den 8. april 2018

Buksbomstiklinger


Det startede med afklip fra busken i sommerhuset. Først stod de i en "vuggestue" her i haven, senere blev de plantet over i disse små containere. 

De har stået på nordsiden af huset, og nu er de flyttet om på solsiden. Jeg håber, at de nyder det.


Nu har de klaret sig ude hele vinteren inkl. hård frost, så måske er de store nok til at blive plantet ud i bedene i år? Jeg skal dog lige have fundet ud af, hvor jeg har behov for 8 buksbom ...


Jeg har tidligere skrevet om dem her: Buksbørn

tirsdag den 30. maj 2017

Buksbørn


De små stiklinger af buksbom har ikke haft en nem start, og jeg er ikke sikker på, at de kommer til at lykkes for mig. Nu er de dog flyttet til et lille højbed, hvor jeg har styr på dem, og de får både sol, vand og god jord.

Det indlæg blev skrevet i april 2016, men ved en fejl blev det "flyttet i tid" ved en opdatering.

onsdag den 19. april 2017

Buksbørn


Stiklinger af buksbom fra sommerhuset. Forrest er det en række på 8 små planter, som stammer tilbage fra sommeren 2015. De ser stadigvæk ret små ud, men der er tilsyneladende liv i dem, så de får en sæson til i vuggestuen her i højbedet.

Bagerst er det en pose fuld af afklip fra samme plante i sommerhuset, som jeg har sat ned nu. Med lidt held bliver der små buksbomplanter ud af dem også.

lørdag den 15. april 2017

Skønne sager fra sommerhuset


Vi har planter med hjem fra sommerhus, når vi kører fra påskeferien. De står i læ for regn og slud under halvtaget og venter. Der er surbærbuske i en sæk, en spand med kodrivere, en spand med lodden løvefod og en sæk med tre små buksbom (storbladet). Selvom det ikke et årstid til stiklinger, så vover jeg alligevel at tage en pose med såafklip med hjem - måske bliver der et par planter ud af det alligevel.