Viser opslag med etiketten Krybende Benved (Euonymus fortunei)"Emerald Gaiety". Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Krybende Benved (Euonymus fortunei)"Emerald Gaiety". Vis alle opslag

torsdag den 3. november 2016

Hulvejen

Fra terrassen har vi anlagt en hulvej, der skal føre fra terrassen og huset op til en terrasse bagerst i haven. Den fører samtidig fra husets niveau op til "græsplæneniveau". Billedet her er dog taget "oppe fra" ned mod terrassen og huset.


Indtil videre stopper hulvejen dog lige midt i ingenting. Terrassen, som den skal lede op til, er ikke anlagt i år, men derfor nyder jeg alligevel synet af hulvejen. Vi har anlagt den med trædesten og græs. På den ene af siderne er plantet vinca og krybende benved, og en lav bøgehæk skal kante græsplænen ovenfor. Den anden af siderne er endnu ikke tilplantet.

Vi anlagde hulvejen i april måned, hvor det tog sig sådan her ud set fra terrassen.


Under hulvejen ligger i øvrigt et tykt lag af sten, som vi havde samlet sammen fra hele grunden, mens vi arbejdede med jorden . Istedet for at køre dem væk gravede vi dem ned. I maj måned lagde vi fliser/trædestenene ud og lagde et puslespil med rullegræs rundt om.