tirsdag den 19. april 2016

Hvilken plante er det?


Jeg fik nogle "småpinde" med hjem fra sommerhuset, og jeg havde håbet, at det var mine forlængst glemte stiklinger af enten flodpil eller sommerfuglebusk. Se mit indlæg ved at klikke her. 

Jeg fik hurtigt svar om, at det var ikke sommerfuglebusk, og det kan jeg også selv tydeligt se nu. Jeg er dog også helt overbevist om, at det slet, slet ikke kan være en flodpil. ØV. 

Men da der er god plads i haven og langt det meste er helt bar jord, så smider jeg naturligvis ikke lige små ivrige planter ud. Særligt ikke, hvis de har så meget livskraft, at de selv er "flyttet ind", for så er der håb om, at de kan klare betingelserne i en helt bar have uden særlig meget læ i starten. 

Spøgsmålet er så bare, hvad kan det så være, der er flyttet ind? Der er i alt otte små planter på mellem 10 og 20 cm i højden. De kommer fra en plantekasse, der har stået hele sommeren i sommerhuset på en rigtig naturgrund. Det betyder, at stort set alt, hvad der vokser at buske og planter vildt i naturen (eller tilført i en sommerhushave) ved Arresø kan være i spil her. 

Nogen gode bud? Umiddelbart tænker jeg selv på Benved eller snebær, men jeg har hverken megen fantasi eller kendskab til mulighederne.

4 kommentarer:

  1. Hej Nina
    Den er svær umiddelbart. Jeg synes ikke, det ligner snebær, det kunne det ellers nemt være. Knoppen til højre ligner pil, men ikke løvet. Prøv igen om 14 dage måske er det så nemmere at se.
    Vh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Jamen det gør jeg så :-) Som jeg skrev, så er der jo rigelig plads indtil videre.
      VH Nina

      Slet
    2. Ja men pas nu på, hvad du planter. Snebær breder sig vildt og er ikke til at slippe af med igen.

      Slet
  2. Jeg kommer til at tænke på at den ligner alle de små Spirea frøplanter jeg finder i min have.
    Kunne også være en Forsythia...??
    Jeg er enig med Lisbeth at det er lidt for tidligt at bedømme bladene - men det er jo altid sjovt at gætte med!

    SvarSlet