Så er køkkenhaven bygget op i terrasser. Det viste sig at være "nødvendigt" med flere terrasser, end først antaget. Vi troede, at vi kunne nøjes med to niveauer, men vi er endt med tre niveauer, og så et ekstra "trin" op til terrassen bagved køkkenhaven.
Lige nu er det noget goldt at se på, men vi er klar til græs i morgen, og så forvener jeg en forandring af de helt store ...
En oversigt over bedene fra venstre mod højre på billedet - eller nord mod syd i virkeligheden:
- På det nederste trin er plantet 4 stk. hindbær (Autumn bliss), 4 stk. hindbær (Herbsternte) og blåbær 3 små (ukendt) samt 1 new zealandsk blåbær (Reka).
- På det andet trin er plantet rabarber (Elmsblitz) og vinrabarber (Spangsbjerg), 1 solbær (Big Ben) og 1 amerikansk blåbær (Elizabeth) samt 3 tyttebær (ukendt).
- På det tredje trin står fire lidt højere højbede - endnu ikke plantet til.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar