Vi er flyttet ind december 2015, og nu er haven i store træk anlagt. Det store projekt for tiden er at få en lille køkkenhave til at fungere. Bloggen er nu først og fremmest min havehukommelse. Hvis du vil se flere billeder fra min have, kan du følge mig på instagram hos Ninashave.
søndag den 5. april 2020
Syren Mme Lemoine er købt i det lokale havecenter og plantet. Jeg har før haft held til at finde planter i “skumle” hjørner, der tydeligvis har været til overs, og bare har vokset videre, mens der er kommet nye friskere planter til. Denne er vokset til mindst 180 cm, men stadig meget smal pga. vækstmulighederne. Jeg har store forventninger til denne syren, det har stået på ønskelisten længe. Selvom den ikke rigtig passede ind i bilen pga. længden, kunne jeg ikke modstå så høj en syren til under 200 kr.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar