fredag den 10. april 2020

Blærespireaen ser ikke ud af så meget på denne årstid, men jeg håber, at den for alvor får fat og vokser til i år. Den blev sat i efteråret 2018 samtidig med espalieret, men den har været lidt ranglet indtil videre. Nu har jeg klippet 1/3 af de gamle grene af, og med den foryngelseskur kombineret med at det nu er buskens anden sommer i haven, så håber jeg, at den vokser sig kraftigere og bliver mere bladrig i år. I bunden står Storkenæb, som ser ud til at have fået godt fat, og forhåbentlig vil de kunne nå sammen og dække jorden inden sommeren er ovre.

Rabarberne bag espalieret er på vej op, men som sædvanlig er Løvstikken først.

Purløg står allerede fint. Den er trofast og efter at være sat allerede første år i haven, vokser den flot frem hvert år. Bagved ses de nye efeu, der er plantet langs de forreste espalier.

Syrenen springer snart ud med blade. Jeg gik den i gave i 2017, og da var den allerede stor med 7 oprette grene, og nu er toppen over mit hoved. Det er Beauty of Moscow, og blomsterne er virkelig værd at vente på, selvom ventetiden føles lang her i starten af april.

Den blå bjørnegræs er blevet delt i fem mindre planter, og med placeringen lige foran køkkendøren er der garanti for, at jeg ser dem og husker at vande. På modsat side af trappen står små zinkpotter med hvid haveklinte.

tirsdag den 7. april 2020

Syren listen

Syren, syringa vulgaris, Beauty of Moscow
fødselsdagsgave fra Farmor 2017

Bliver 2 - 4 m høj og ca. 1,2 m bred
Blomstrer i maj måned
Store duftende sartrosa blomster
Trives bedst i sol/halvskygge
Vokser i almindelig havejord
Mellemstor busk til haver og parker
Er fuldt hårdfør

Syren, syringa, Agnes Smith
indkøbt på grønttorvet sammen med Havegruppen (gruppens første år) 2017

Løvfældende høj busk 2 -4 m
Hvide blomster i lange klaser i juni
Løvet er  grønt
Placering i sol-halvskygge
Vokser i alm næringsrig og fugtighedsbevarende havejord 
Meget robust

Syren, syringa vulgaris, Mme Lemoine
indkøbt forår 2020

Type: Løvfældende busk
Vækst: Middeltvoksende, opret
Løvbeskrivelse: Grønt
Højde: Bliver 4-6 meter
Bredde: Bliver 2-3 meter
Blomstringstid: Maj-Juni
Blomster: Store hvide
Placering: Sol-Halvskygge
Jordtype: Almindelig havejord
Særlig egnet til: Haver og parker
Hårdførhed: Fuldt

Ønskeliste:

Syren, syringa vulgaris, Primose
Mellemstor løvfældende busk.
Grønne ovale blade
Bliver 2-4 meter høj og 1,2 meter bred.
Blomstrer i maj måned
Store duftende creme let gule blomster
Trives i sol-Halvskygge
Vokser i almindelig havejord
Særlig egnet til Haver og parker
Fuldt hårdfør

Syren, syringa vulgaris, Charles Joly

Løvfældende busk, som bliver 4-6 m høj og 2-3 m bred
Blomstrer i maj-juni måned
Store violetrød blomster
Trives i sol/halvskygge
Vokser i almindelig havejord
Middeltvoksende, opret og fuldt hårdfør busk til haver og parker

Syren, syringa vulgaris, Katherine Havemeyer

Type: Løvfældende busk
Vækst: Middeltvoksende, Opret 
Løvbeskrivelse: Grønt
Højde: Bliver 4-6 meter
Bredde: Bliver 2-3 meter
Blomstringstid: Maj-Juni
Blomster: Store mørkrosa
Placering: Sol-Halvskygge
Jordtype: Almindelig havejord
Særlig egnet til: Haver og parker
Hårdførhed: Fuldt

Syren, syringa vulgaris, Michel Buchner

Løvfældende busk, som bliver 4-6 m høj og 2-3 m bred
Blomstrer i maj-juni måned
Store lysviolette blomster
Trives i sol/halvskygge
Vokser i almindelig havejord
Middeltvoksende, opret og fuldt hårdfør busk til haver og parker

Syren, syringa vulgaris, Lüdvig Späth

Type: Løvfældende busk
Vækst: Middeltvoksende, Opret 
Løvbeskrivelse: Grønt
Højde: Bliver 4-6 meter
Bredde: Bliver 2-3 meter
Blomstringstid: Maj-Juni
Blomster: Store purpurlilla blomster
Placering: Sol-Halvskygge
Jordtype: Almindelig havejord
Særlig egnet til: Haver og parker
Hårdførhed: Fuldt