torsdag den 20. april 2017

Kattesikret højbed


Nu har vi forhåbentlig fået udtænkt en smart løsning til vores fire små højbede.

Vi har selv kat, og der er temmelig mange katte i nabolaget, der lige kommer en smut forbi vores have på vej i skoven, ned til bækken eller bare for at lege med vores kat. Så nå man også gerne vil have en lille køkkenhave, så er gode råd dyre. Eller var ... for nu tror vi, at vi har fundet en løsning. Der er sat små lister på indersiden af højbedet, og et rionet er savet til, så det passer ned i bedet. Så er der bare tilbage at håbe på, at det virker mod kattene.

Der skal fyldes lidt mere jord og kompost i bedet, og så skulle det gerne være klar til at så i, så snart varmen er lidt mere stabil (vi havde 2 graders frost i nat).

3 kommentarer:

  1. God idé med rionet, så kattene ikke kan komme i bedene - jeg tror I har fundet løsningen. Og det ser godt ud, at nettene ligger nede i højbedene istedet for at flagre oppe på kanten :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg håber det virker. Lige nu går jeg så og overvejer, om jeg mon ikke er nødt til at dyrke de små bede efter princippet i Kvadratmeterhaven. Det er næsten for oplagt til ikke at prøve ...

      Slet
    2. Ja, det kan du da have ret i. Og efter forfatteren til kvadratmeterhaven, så skulle pladsen blive udnyttet temmelig godt. Jeg er spændt på at se, om du giver dig i kast med det :-)

      Slet